Magnus-effekten

Har du nogensinde undret dig over, hvordan en fodboldspiller kan sparke fodbolden udenom en forsvarsmur (et såkaldt "banan-skud") i forbindelse med et frispark ?

Det skyldes Magnus-effekten, der er opkaldt efter den tyske fysiker Heinrich Gustav Magnus, som i 1852 beskrev det fænomen, at når en vindstrøm passerer en roterende cylinder, opstår der en fremdrift. 
Når et legeme i flugt roterer, opstår der en hydrodynamisk tværkraft. Denne kraft bevirker, at et roterende legeme i flugt ikke længere vil bevæge sig retlinjet, men derimod i en krum banekurve (jævnfør Newtons anden lov). For roterende sfærer (fx en fod-, tennis-, golfbold) kaldes denne kraft Magnus effekten. Denne kraft virker vinkelret på bevægelsesretningen og rotationsretningen for roterende legemer, der bevæger sig gennem luften.

Golfspillere benytter sig også af Magnus-effekten, når de vil lave et højt indspil på greenen, idet golfbolden derved vil stoppe med at rulle hurtigt, når de rammer jorden.
Gøres det rigtigt vil det bevirke, at bolden stiger til sit højeste punkt og så falder hurtigt ned på en meget kort strækning (og stopper med at rulle hurtigt).
Når bolden "forlader" køllen/jernet er den påvirket af tyngdekraften, som søger at få den ned på jorden, luftmodstanden som bremser den, Magnus-effekten (den samme der er omkring en flyvinge, Bernouilli effekt siger man også).
Denne sidste opstår fordi lufthastigheden i forhold til boldoverfladen er høj ovenpå bolden, da den her roterer "tilbage " og lav på undersiden, idet den roterer "frem" der. Dette giver anledning til lavt tryk ovenpå bolden og højt tryk under bolden, dvs. der virker en kraft opad.

Det skulle vi selvfølgelig afprøve, - fodbolden/golfbolden er dog skiftet ud med et kort stykke elektrikerrør og fodboldbanen/golfbanen er skiftet ud med SSiT's værksted.
(jeg vil anbefale, at videoen ses i fuldskærmsvisning)