torsdag den 12. oktober 2017

Resistivitet

Vi fik i dag føjet en mængde nye ord til vores fysik-ordliste: resistivitet (specifik modstand), konduktans (ledningsevne), konduktivitet (specifik ledningsevne), samt det mundrette ord: modstandstemperaturkoefficient .... og I blev lovet, at I skal lave et fysikforsøg med resistivitet efter efterårsferien (og skrive en rapport om det), - mere om det efter ferien :-)




Vi fik også lige set på, hvordan man laver lineær regression i GeoGebra (og Excel), hvilket I skal benytte jer af, når I har lavet det omtalte fysikforsøg. Med regression menes der, at man undersøger sammenhængen mellem en uafhængig og en afhængig variabel, - man forsøger altså at opstille en matematisk sammenhæng mellem en række observerede størrelser. Når modellen er fastlagt, kan man benytte den til at forudsige værdien af den afhængige variabel ud fra andre værdier af af den uafhængige variabel, og desuden kan modellen i sig selv give indsigt i de dybereliggende faktorer bag variablenes sammenhæng.

< LINK > til video om, hvordan man laver lineær regression i GeoGebra.


< LINK > til video om resistivitet.
< LINK > til min powerpoint (som pdf) omkring resistivitet mm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar